De "gamle" om gamle dage

Anders Bisgaard

Jeg tænker altid på gamle dage, når jeg træder ind på Radio Sydhavsøerne. Det minder meget om dengang. Godt nok er der blevet lavet et nyt studie, og der er nogle andre farver på væggene, men køkkenet er det samme og kaffemaskinen står samme sted. 
Det fortæller Anders Bisgaard, der er en af de tidligere stemmer i Radio Sydhavsøerne. I 1998 rykkede han til DR Regionalen, hvor han i dag er fast morgenvært.
Jeg gik i niende klasse, da jeg fik muligheden for at komme i erhvervspraktik, og det var tilfældigvis den uge hvor Radio SydhavsØerne fyldte 1 år. En fødselsdag der blev fejret med stor show på teatret, masser af gæster og reception.
De år jeg havde på Sydhavsøerne var meget forskellige. Det var en brydningstid, i starten var det en foreningsradio med bingo, lyttehilsner og ønskeplader. På mange måder var det en lytterorienteretradio. Det var lytterne der bestemte hvilken musik der skulle spilles, og hvilke programmer der skulle være, og der skulle være noget for enhver smag. Der var en time med jazz, og der var en time med klassisk, country, folkemusik, ja der var ikke noget  der ikke kunne dækkes ind på en time.
Vi sendte først fra klokken 15, og til ved 20-tiden om aftenen, men lytterne var med hele vejen. De ringede ind, de spillede bingo og de sendte hilsner, og man fik et meget nært forhold til dem. Det er jo ikke nogen hemmelighed at der var færre lyttere end der er nu, til gengæld hørte man fra dem der var næsten hver dag.
Anders Bisgaard tænker også nogle gange tilbage til en særlig episode i tiden på Radio Sydhavsøerne. Blandt andet fik han besøg af et ukendt band der kaldte sig Aqua. Da man havde sendt interviewet, så blev det smidt ud. Senere ønskede han at det var blevet gemt, specielt da de blev verdensstjerner.
En anden gang dukkede fire ikke særligt velklædte gutter fra Århus op, i en gammel slidt Ford Granada. De kaldte sig Michael Learns To Rock, og skulle interviewes om deres første plade. Anders Bisgaard var i studiet sammen med Søren Rebbe, og efter interviewet tilbød Michael Learns To Rock at betale for en pizza på en restaurant. Men de afslog af tage med, og efterfølgende kunne det have været meget fedt at fortælle om dengang de spiste pizza med Michael Learns To Rock.

Søren Rebbe

Søren Rebbe er også en af de tidlige studieværter på Radio Sydhavsøerne, og han er nu vært på P4 hvor han laver udsendelsen ”Studie 4”. 
Som ung gymnasieelev hørte jeg at der skulle starte en lokalradio. Jeg havde altid haft lyst til at lave radio, og da de så laver en slags audition så mødte jeg op, og blev så en del af korpset fra dag 1, ligesom for eksempel Søren Hansen som stadig er der.
Der var jo en pionerånd og en learning-by-doing stil, der var højt til loftet og alt var tilladt. I dag er radiomediet topprofessionelt og meget morderne, men dengang i 80erne var det nyt at menigman kunne komme til mikrofonen. Det var mulighedernes paradis.
Det var en særlig tid. Jeg var så glad for at kunne komme igang at prøve kræfter med det her spændende medie, jeg havde jo forbilleder som Kim Schumacher, P3-værterne og Radio Rita. 
Efter det første år var der kæmpe overskud og succesen var i hus. Så kom reklamerne, der kom udvidelser, nye medarbejdere og nye måder at gøre tingene på.
For mig var det en slags mesterlære. Jeg tænker tilbage til min tid på Radio Sydhavsøerne som en slags uddannelse.
Jeg kan huske engang jeg lavede en eftermiddagsradio, og inde ved siden af sad en god ven. Da jeg havde sat en plade på, sagde jeg at vi lige skulle i Kvickly bagefter, da jeg havde lovet at tage noget toiletpapir med hjem. Hurtigt efter ringer telefonen, og det er min daværende kærester der siger: Det er meget spændende at høre at vi mangler toiletpapir, men du skal huske at slukke mikrofonen.

Asbjørn Date

Det var faktisk ikke særligt dramatisk at opstarte Radio Sydhavsøerne, forklarer den tidligere chef Asbjørn Date. Han er i dag redaktionssekretær på TV-avisen. Pengene var skaffet, Palle Brandt viste stolt de gamle udlejningsværelser på 2. sal frem, og de lignede noget der var løgn. Men i løbet af de efterfølgende måneder blev lokalerne istandsat, det nødvendige udstyr blev indkøbt, og da 11. november 1986 nærmede sig, var vi klar og alle var glade.
I tiden efter var stemningen euforisk. Vi begyndte med det utroligt populære radiobingo, og væltede os nærmest i penge. Pengene fossede nærmest ind, for alle ville prøve det her nye spil, hvor man oven i købet kunne vinde penge. Men alting har sin tid, og på et tidspunkt fes luften ud af radiobiongoballonen, og det nåede et mere normalt leje. Så begyndte vi at få nogle økonomiske problemer, som faktisk prægede alle de ti år jeg var på Radio Sydhavsøerne. Da radioen så blev refinancieret i 1996, så det rigtigt lyst ud, og jeg tænkte: ”okay, jeg prøver noget andet”. 
Jeg har siden den tid haft et meget afslappet forhold til folk, der ringer og truede med at jeg skyldte dem penge, for det har jeg simplethen prøvet så mange gange.
Jeg fik også et forhold til at være sparsommelig. Al post blev vendt om, og der blev skrevet på bagsiden, fordi der faktisk ikke var penge til at købe papir. Men vi fik alligevel lavet mange systemer der gjorde at vi kunne lave meget radio med få folk. Jeg har aldrig nogensinde været et sted, hvor alle uden undtagelse arbejdede så intenst som de gjorde. Nogle af de faste folk måtte jeg fyre, men der var alligevel ingen sure miner. Man håbede på at der kom en bedring, og det kom der heldigvis.
Jeg tænker alligevel kun på Radio Sydhavsøerne med et smil på læben. Selvom det var en hård tid, så var det også en fantastisk tid med nogle utrolige oplevelser, som har været med til at præge resten af mit liv, og jeg har fået nogle venner som også er mine venner for resten af mit liv.
Jeg husker engang at Anders Bisgaard optog en fuldstændig fjollet fællessang, i forbindelse med en julefrokost. Så gik de op og sendte den i radioen! Det var lidt mere uformelt, men der har altid været en fantastisk stemning, og det ved jeg der er endnu.
Jeg husker også radioens første computer. En brugt IBM med 20 MB hukommelse, til beløbet 37.000 kroner. Da hele medlemskartoteket var blevet indtastet, så brød den sammen. Den kunne simpelthen ikke magte det, og det var et rigtigt skidt køb.
Asbjørn Date kommer også lige i tanke om en anden episode, der viser hvor uformelt det var. Man prøvede at hyle hinanden ud af den konstant.
Morten Flagmand var en meget flittig frivillig medarbejder, Man kunne stikke ham en meddelelse, hvor vi havde skrevet noget nonsens inde midt i. Han læste det hele op, og først bagefter opdagede han, hvad det var han havde sagt.