
Der var igen et fantastisk samarbejde mellem Radio SydhavsØerne og Nykøbing Falster Festuge, da der torsdag d. 2. august var livekoncert med en lang række hitmagere på torvet i Nykøbing.
Samarbejdet begyndte i 2011, da Radio SydhavsØerne havde 25 års fødselsdag, og derfor ville arrangere en koncert for lytterne. Radio SydhavsØerne havde kontakte
Det blev anslået at ca. 6000 mennesker var forbi torvet dén aften, og fordi koncerten var så overvældende en succes, blev det besluttet at gentage den.
Til forskel fra mange andre livekoncerter man kan opleve, var Radio SydhavsØernes koncert delt op i mange små afdelinger, hvor flere kunstnere spiller færre sange. Det gav mulighed for at præsentere rigtig mange af de unge og talentfulde danske kunstnere, der leverer hits på stribe til radioerne i Danmark. 15 kunstnere eller grupper var der inviteret til aftenen, hvilket gav et vis pres på scenefolkene. Til gengæld blev aftenen en lang hitliste med sange som ”Glemmer dig Aldrig” fra Svenstrup & Vendelboe, ”Champion” med Clemens og Jon Nørgaard, ”Against The Odds” med Christopher, ”You & Me” med Electric Lady Lab, ”Brænd Mig Helst” med Clara Sofie, ”Top Swag” med Niklas og mange andre. Faktisk har alle de 15 optrædende haft et eller flere hits på Radio Sydhavsøerne, så der blev rigeligt at synge med på.





